Tag Archives: vrede

Hvad er vejvrede og hvordan kan man blive mindre vred i trafikken?

Af Jens Einar Jansen, autoriseret psykolog, Ph.d., specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterapi. 

Undersøgelser viser, at folk bliver mere og mere vrede i trafikken. Det kan sætte eget og andres liv i fare. Det kan også forpeste ens omgivelser og ikke mindst være ødelæggende for ens humør, livskvalitet og vigtige relationer. Men hvorfor bliver man så vred i trafikken og hvad kan man gøre, hvis man har problemer med vrede?

vejvrede er et stigende problem, der er forbundet med højere risiko for ulykker
Photo by A n v e s h on Unsplash

Hvad er vejvrede?

Vejvrede er vredesudbrud i trafikken som skyldes, at man bliver provokeret af andre trafikanters handlinger. Vejvrede stammer fra det engelske ord ”roadrage”, der har fået stigende international opmærksomhed siden halvfemserne.  

Man kan reagere på forskellige måder, når man bliver vred i trafikken. For eksempel ved at eksplodere, skælde ud, hævne sig, komme med voldelige trusler, optrappe en konflikt eller blot blive sur og indebrændt resten af dagen. Ofte kan man blive skamfuld eller fortryde ens opførsel bagefter.   

Vejvrede er et stigende problem

Seneste undersøgelser fra sikker trafik viser, at to tredjedel af de spurgte havde oplevet vejvrede. Både nationale og internationale undersøgelser understøtter dette.

Alle kan blive vrede, men hvornår er vrede et problem?

Vrede er først og fremmest en naturlig og sund følelse, vi alle har. Vrede fortæller os, hvornår andre træder over ens grænser eller ikke behandler en godt. Vrede kan dermed hjælpe os til at sætte passende grænser, og det mobiliserer kroppen til at kæmpe og forsvare os eller beskytte vores nærmeste.

Men ukontrolleret og overdreven vrede bliver ofte opslidende og ødelæggende for en selv. Det påvirker omgivelserne negativt og kan ødelægge ens vigtige relationer. Så kan man tale om problematisk vrede, eller at man har et vredesproblem. Når vrede bliver til fysisk eller psykisk vold, kan det få alvorlige konsekvenser.

Når det gælder vrede i trafikken, kan problemet for eksempel vie sig i, at man bliver uopmærksom og kører mere hensynsløst.

Hvem bliver typisk vrede i trafikken?

Generelt kan man sige, at vrede i og udenfor trafikken hænger sammen. Undersøgelser viser, at mennesker, der hurtigt bliver vrede, nemmere eksplodere eller bliver irriteret i trafikken.

Mænd er også overrepræsenterede i statistikerne. Og det ser også ud til, at det især er yngre billister, der bliver vrede i trafikken, hvor næsten hver anden af de 30 til 39-årige har opført sig aggressivt i trafikken. Andre undersøgelser har vist, at størstedelen af de meget aggressive bilister er mellem 18 og 26 år, og hvor billister mellem 18-35 oftere bliver vrede over andres fejl.  

Ens generelle stressniveau har også betydning for, hvor kort lunte man har. For eksempel viser undersøgelser, at arbejdsrelateret stress er forbundet med vrede i trafikken.  

Undersøgelser viser også, at trafikanter med tilbøjelighed til vrede oftere vurderer andres kørsel som hensynsløs og tillægger andre en negativ intention.

Hvad bliver man typisk vred over i trafikken?

Der er mange årsager til, at man bliver vred i trafikken. Men nogle af de mest almindelige er:

  • Frustration over manglende fremdrift
  • Vrede over, at andre kører risikabelt, hensynsløst, eller at de er uopmærksomme  
  • Provokation over andres vrede eller fjendtlighed

Nogle undersøgelser peger på kønsforskelle, hvor mænd i højere grad bliver vrede, når fremdrift forhindres, mens kvinder i højere grad bliver vrede over farlig kørsel eller lovovertrædelser. De fleste bliver først og fremmest vrede over adfærd, der går ud over dem selv.

Hvordan kommer vejvrede til udtryk?

Vrede i trafikken kan komme til udtryk på mange måder. Den mest almindelige måde er gennem at ryste på hovedet ad andre, vise fingeren eller skælde ud og råbe.

Det kan også være gennem mere aggressive former, som at stoppe op, stige ud af bilen, følge efter en anden bilist, slå eller sparke på den anden bil. I sjældnere tilfælde kan vreden resultere i fysisk angreb.

Andre eksempler kan være, at man speeder op og overhaler på en ”aggressiv” eller farlig måde eller nægter at slippe andre billister forbi, når de vil overhale. Man kan også bremse for hårdt op, hvis man synes bilen bagom ligger for tæt på, eller med vilje køre langsomt for at hævne sig.

Man ser også eksempler på, at man giver det lange lys til en anden trafikant. Samlet set er alle disse handlinger forbundet med større utryghed og fare i trafikken.

Hvorfor lige i trafikken?

Der kan være mange grunde til at der er noget særligt med trafikken. For det første, kan det være en stressende oplevelse for mange. Måske man har travlt, er kommet for sent afsted og forsøger konstant at indhente den tabte tid. Så bliver man hurtigt frustreret over, at bilen foran kører for langsomt. Og når man er stresset og har travlt, får man ofte kort lunte.

For det andet, kan man blive forskrækket over andres fejl eller uforsvarlige kørsel. Når man bliver forskrækket, reagerer man ofte med vrede.

For det tredje, kan mange føle sig trygge i sin bil og på så god afstand fra den anden bilist, at man føler man kan udtrykke provokationer og være nedladende. Måske lidt på samme måde som man nemmere kan udtrykke sig kritisk på nettet, end hvis man stod ansigt til ansigt. Men denne type adfærd kan hurtig eskalere en konflikt og føre til modreaktioner fra den anden.

Man kan blive vred fordi man tager ting for personligt

Grunden til, at man bliver vred, er ofte at man tager andres adfærd personligt. Man kommer til at tænke, den anden gør det med vilje, at vedkommende er ude på at genere en eller at deres adfærd er personligt rettet mod en selv. Når den anden bilist glemmer at blinke eller kører for langsomt, kan man komme til at tænke det er bevidst provokation.

Man kommer til at tolke og definere den anden bilist negativt

Ofte kommer man til at vurdere de andre bilister som hensynsløse, eller at de har negative intentioner. Man kommer hurtigt til at tillægge den anden en række negative egenskaber og generaliserer.

Når man er vred, kommer man ofte til at fremmane et lidt stereotypt billede af den anden som en ubehagelig person: Fx ”han er irriterende”, ”ligeglad med andre”, ”dum”, ”dårlig bilist mv”. Man sætter negative ”labels” på den anden. Dette synes man så retfærdiggør eller tillader, at man handler på en straffende og aggressiv måde.

Man får tunnelsyn, når man er i det røde felt  

Så vrede handler på mange måder om de tanker man har om den anden trafikant, og hvilken tolkning, man laver af situationen. Og denne tolkning er subjektiv.

Når man er stresset og vred får man ofte ”tunnelsyn”. Man bliver unuanceret, springer til hurtige konklusioner og mister evnen til at sætte sig i den anden trafikants sted. Man glemmer, at man kan lave fejl, at den anden kan være stresset eller at andre måske reagerer uhensigtsmæssigt, fordi de er blevet forskrækket.

Når man er mere rolig, kan man se situation i et større perspektiv. Man kan se alternative forklaringer. Måske det ikke var med vilje, måske det ikke var rettet mod mig, måske det ikke var for at genere mig?  

Det går som regel mest udover en selv  

Både vejvrede og vrede generelt går først og fremmest ud over en selv. Man ødelægger sit gode humør og bliver fanget i negative tankespiraler. Og i værste fald kan problematisk vrede og eksplosivt temperament gå udover ens helbred. Det ødelægger som regel også stemningen for dem, omkring en, det kan ødelægge ens relationer og man er et dårligt forbillede for ens børn.

Derudover kan det være farligt for en selv, da man bliver mindre opmærksom på trafikken omkring en. Man kan blive mere optaget af at hævne sig eller signalere til medtrafikanter, end at koncentrere sig om sin kørsel. Forskning viser også, at vrede trafikanter har større sandsynlighed for at blive involveret i ulykker.    

At tage ansvar for sin vrede

Det vigtigste med problematisk vrede, er at begynde at tage ansvar for ens ens handlinger og reaktioner. Som sagt, er det normalt at blive vred, især hvis andre kører uforsigtigt eller udviser vrede selv. Det er ok at bliver vred, men man skal håndtere den fornuftigt.

Det handler om at styre ens reaktioner og den måde, man håndtere ens vrede på. Dette for at undgå at eskalere konflikten, ødelægge stemningen for de andre, hurtigere komme over sin vrede samt undgå, at det bliver farligt for en selv gennem dårlig kørsel.

Nedenunder følger nogle råd for at blive mindre styret af sin vrede.

Gode råd til at håndtere vrede i trafikken

Vær ikke tidsoptimist

Planlæg at køre i god tid, så du ikke er stresset og skal kæmpe med tiden. For så bliver du anspændt i kroppen – det autonome nervesystem bliver aktiveret – og du får kortere lunte.

Skab en rolig atmosfære

Gør det, du kan for at skabe en hyggelig og rar stemning i bilen. Lyt til podcast, radio eller din favoritmusik. Det kan være en god idé at skrue ned for musikken, hvis denne er meget intens, eller fokusere på mere afslappet musik, hvis du hurtigt bliver vred i bilen.

Tag ikke ting så personligt  

Ikke tag andres adfærd så personligt. Det er som regel ikke rettet mod dig. Den anden trafikant forsøger nok ikke bevidst at genere dig. Stil dig spørgsmålet: Kunne der være andre grunde til, at de lavede en fejl? Er det fordi de er stresset? Er de nye og usikre i trafikken? Var de ukoncentreret? Havde de travlt? Eller for meget at tænke på?

Hold dig rolig

Bevar roen, selv om du bliver vred eller provokeret. Det er ikke farligt at blive vred, men måden du reagerer på vreden, kan blive et problem, både for dig selv og andre. Når du reagerer aggressivt, eskalerer du som regel situationen. Den anden responderer negativt tilbage. Så bliver du mere vred og det bliver sværere at slippe. Koncentrer sig heller om at køre sikkert.

Husk, at vrede går ud over dig selv

Husk at vrede først og fremmest går ud over dig selv og dit gode humør. Også selv om andre laver fejl eller provokerer dig. Slip det, sig pyt og kom videre. Hvis andre opfører sig dårligt og skælder ud, kan du tænke ”synd for dem, at de skal være så vrede” eller ”jeg behøver ikke forsvare mig, det handler jo ikke om mig”.

Undgå vrede tankespiraler

Stop de negative tankespiraler. Ikke bliv ved med at gennemgå situationen, tænke over, hvad du kunne sagt og gjort etc. Dette vedligeholder bare den kropslige aktivering og bliver benzin på vredesbålet. Distraher dig med noget hyggeligt, tænk på noget andet.

Planlæg din reaktion

Læg en plan for, hvordan du vil reagere. Tænk over, hvilke værdier vil du stå for? Hvad vil du lære dine børn? Hvordan vil du gerne reagere, når andre laver fejl. Lav en liste over typiske situationer, der får dig i det røde felt.

Planlæg hvordan du skal reagere. Ikke HVIS, de opstår, men NÅR, de opstår. Det handler om at agere i stedet for at reagere. Hvis man går for hurtigt fra det gule til røde felt, kan man vænne sig til at mærke efter, hvordan man har det i kroppen: Er jeg anspændt? Stresset? Så skal du måske være ekstra opmærksom.  

Søg hjælp til vredeshåndtering

Opsøg hjælp og støtte, hvis du oplever at vreden er ude af kontrol eller påvirker dig selv og omgivelserne for meget. Der er flere psykologer, der tilbyder gode og evidensbaserede metoder til at reducere vrede i eller udenfor trafikken.

Du er velkommen til at kontakte mig på jens.einar@gmail.com

Referencer

Garase, M. L. (2006). Road rage. LFB Scholarly Pub..

Hoggan, B. L., & Dollard, M. F. (2007). Effort–reward imbalance at work and driving anger in an Australian community sample: Is there a link between work stress and road rage?. Accident Analysis & Prevention39(6), 1286-1295.

Møller, M., & Haustein, S. (2017). Anger expression among Danish cyclists and drivers: A comparison based on mode specific anger expression inventories. Accident Analysis & Prevention108, 354-360.

Sullman, M. J. (2015). The expression of anger on the road. Safety Science72, 153-159.

Wickens, C. M., Mann, R. E., Ialomiteanu, A. R., & Stoduto, G. (2016). Do driver anger and aggression contribute to the odds of a crash? A population-level analysis. Transportation research part F: traffic psychology and behaviour42, 389-399.

Enkle trin til at styre sin vrede som forældre til børn med ADHD

af Jens Einar Jansen, autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi, specialpsykolog i psykiatri og ph.d.

Børn med ADHD har ofte en adfærd, der lægger op til mere skældud og irettesættelse, uden at deres intention er dårlig. Det handler om impulsivitet og manglende mentalt overblik. Men skældud fører ofte til en negativ spiral. På kort sigt i form af mere uønsket adfærd. På længere sigt i form dårligere selvværd. Man er som forældre ofte på hårdt arbejde, men der er en række ting, man kan gøre for at håndtere sin vrede hensigtsmæssigt.

Vi bliver alle vrede en gang i mellem, og vrede er en naturlig og sund følelse. Den hjælper os til at stå op for det, der er vigtigt for os, til at sige fra, og til at fortælle os, hvornår vores grænser overtrædes. Men vrede kan også ødelægge vores relationer og gøre fysisk eller psykisk skade på vores nærmeste. Det er derfor vigtigt at kunne styre sin vrede, udtrykke den på en passende og konstruktiv måde og undgå, at vrede bliver til ukonstruktiv aggression.

Vi har alle forskellig temperament og måder at håndtere vrede på. Dette kan også handle om ens opvæksthistorie. Nogle eksploderer hurtigt og falder hurtigt ned igen, andre går og simrer med sin vrede på lavt blus over længere tid, men får ikke sagt fra overfor omgivelserne. Begge former kan skubbe folk væk, og man får ikke løst problemerne, der ligger nedenunder. Og har man et barn med udfordringer, som fx ADHD, hjælper vrede og skældud sjældent. Tvært i mod forstærker det den uønskede adfærd og påvirker barnets selvværd i negativ retning. Begge dele kan øge barnets problemer på længere sigt.

Der er imidlertid en række ting, man kan gøre for at håndtere ens vrede, så man hurtigere kommer over den og kan handle rationelt. Og man kan undgå at eksplodere, skælde ud og sige ting, man ikke mener. Som de fleste kender til, kommer man jo ofte bagefter til at fortryde det og blive trist, skamfuld og selvkritisk. Dette giver en anden negativ spiral, hvor man føler sig som en dårlig forælder, bliver i dårligt humør og får mindre overskud til ens barn. Men hvad kan man gøre for at styre sin vrede?

1. Vend blikket indover og tænk over advarselssignaler

Hvad er dine tidlige advarselssignaler? Begynder du at spænde op i kroppen, knytte næverne eller få hurtigere åndedræt? Er det en følelse af træthed? Eller er det kort lunte og en generel irritabilitet? Man kan øve sig i at stoppe op, mærke efter og vurdere sin vrede på en skala fra 0-10. Vend blikket indover og bliv bevidst om, hvilken følelse du er i. Man kan bruge et trafiklys som indre billede med farverne grøn (afslappet), gul (på vej til at blive mere irriteret) og rød (vred, rasende). Når man er i det røde felt ved man, at det er sværere at tænke klart. Her er det vigtigt mentalt at sige “stop” til sig selv. Måske har man brug for en time-out for at samle sig?

2. Læg mærke til kritiske tidspunkter

Ofte er det ikke tilfældigt, hvornår man er vred, selvom det kan føles, som om det kommer ud af den blå luft. Hvad der udløser vrede er individuelt, men man kan forsøge at registrere dette som en nysgerrig forsker. Jeg omtaler de udløsende faktorer som “triggere”. Fx er det meget normalt at få kort lunte, når man er træt eller sulten og har lavt blodsukker. Men det kan også være efter en lang dag alene med børnene, eller når der har været mange små konflikter, man har skulle rumme. Det kan også være kritiske tidspunkter på dagen, hvor man er særlig sårbar – fx om morgen, aften, lige efter man er kommet hjem fra arbejdet osv. Det kan også være særlige temaer eller hændelser, der er specielt udfordrende for én – fx grimt sprog, fysisk udadageren, slåskampe mellem børnene, eller når ens børn behandler deres venner forkert. Dette påvirker ens tolkning af situationen, hvilket har stor betydning for ens følelsesmæssige respons. Tolkningen kan nogle gange hænge sammen med nogle grundlæggende temaer i eget liv, som man eventuelt kan undersøge og forstå nærmere. Men det vigtigste er at blive mere bevidst omkring særlige triggere for ens vrede.

3. Sæt en kile imellem trigger og respons

At tælle til ti er en klassisk strategi, som man måske kan trække lidt på smilebåndet af. Men den har noget for sig. Det vigtigste er at få sat en kile mellem det, der trigger én (barnets adfærd), og responsen (din reaktion). Det handler om at agere i stedet for at reagere, hvilket vil sige, at responsen er gennemtænkt og i henhold til ens værdier som forældre i stedet for skældud eller ugennemtænkt konsekvenspædagogik (straf). For at skabe dette mentale handlerum, kan man tælle til ti før man reagerer, handler eller taler. Mange oplever, at det virker bedre at tælle til ti bagfra. Man kan også tage ti dybe vejrtrækninger samtidigt. Dette modvirker kroppens kamp-flugt system (sympatiske nervesystem), og det aktiverer frontallapperne (reflektion, indlevelse, overblik) og det parasympatiske nervesystem (restitution og afslapning). Mindfulness, yoga og afspænding er gode måder at træne sin evne til at være med svære følelser (som vrede) på, uden nødvendigvis at handle på dem, så man bedre kan håndtere følelserne, når man står i kritiske situationer. Det kræver træning at opøve mindfulnessfærdigheder, men tiden man lægger i det kan være en rigtig god investering for sit psykiske helbred og velvære.

4. Tage pauser og time-out

Ingen kan holde til at “være på” hele tiden, og det er ok at tage tid til sig selv. Er man to forældre, kan man trække sig og huske på at bruge hinanden til at få pauser. Har man stået i mange konflikter er ens batteri måske ved at være fladt. Er den ene forælder kørt fast i en svær situation, fx med at sætte og fastholde en vigtig grænse, kan den anden komme ind med ny energi. Ofte reagerer barnet også positivt på denne nye energi. Er man alene med ens barn, er det vigtigt at trække på ens nærmeste – familie, venner, naboer – for at få sine tiltrængte pauser. Dette er ikke en fallit, men kan være en måde at passe på sig selv og ens barn på. Når man har børn med udfordringer, er det ekstra vigtigt at få planlagt tid til sine hobbies, at få set sine venner eller bare få slappet af og ladet batterierne op.

5. Smed mens jernet er koldt og lad dine værdier styre

Svære situationer kommer sjældent kun en gang, men gentager sig ofte igen og igen. Det positive med dette er, at man kan lære af episoderne og forberede sig på den næste. Dette gøres bedst, når man ikke er i følelsernes vold. Når man er følelsesmæssigt påvirket (i det røde felt) klapper ens mentalisering sammen. Mentalisering er et psykologiske begreb, der omfatter evnen til at leve sig ind i andres tanker og følelser, og at kunne vurdere, hvordan ens adfærd opleves af andre. Det handler om at bevare overblikket i situationen eller lidt populært sagt at kunne se andre indefra og sig selv udefra. Man skal forberede sig og tænke konstruktivt, når man er rolig og afbalanceret, for så at afprøve dette, når man står i de svære situationer. Det er ens personlige værdier, der skal styre ens handlinger, ikke ens vrede. Personlige værdier handler om refleksioner såsom: Hvordan vil jeg være som mor/far? Hvad vil jeg stå for i min opdragelse, og hvad vil jeg gerne give videre til mine børn? Hvilken partner vil jeg være, og hvilken familie ønsker jeg, at vi er? Hvis man planlægger coping strategier i henhold ens personlige værdier i “fredstid”, er det nemmere at trække på dem i tilspidsede situationer. Fx hvordan skal jeg håndtere det, når mit barn slår, taler grimt, ikke vil gå i seng, vægrer sig for at gå i skole, eller ikke lytter efter?

6. Lad være med at slå dig selv i hovedet, når det ikke lykkes

I forlængelse af ens personlige værdier, er det vigtigt at sige til sig selv, at disse er “ledestjerner” og noget man arbejder hen i mod. Ingen forældre er perfekte. Det er et kontinuerligt arbejde at forsøge at leve i henhold til ens værdier. Man laver fejl, mister besindelsen og lærer undervejs. Skam og selvkritik hjælper sjældent. Tvært imod. Det er vigtigt at være omsorgsfuld overfor sig selv, når man har råbt for højt eller været for hård, men samtidigt kunne sige undskyld til ens barn bagefter. Så er man en god rollemodel for, hvordan man ordner op efter sig, når man laver fejl. Man tager også ansvaret for ens vrede væk fra barnet. Samtidigt er det vigtigt at lære af sine egne fejl og arbejde med de sider af sig selv, der kan være ødelæggende for en selv og andre.