Psykologiske podcasts: serier med psykologiske emner

Jeg er stor fan af gode podcasts, og især dem, der undersøger psykologiske emner. Jeg har derfor lavet en liste over podcasts jeg selv er blevet glad for.

Nogle er måske mest for psykologer eller fagpersoner, eller for folk med særlige interesser for klinisk psykologi. Men de fleste er mere populærvidenskabelige serier. Alle kan findes gratis på nettet.

Populærvidenskabelige podcasts

Mangler vi sprog for psykisk sygdom? Hvilket sprog skal man bruge om psykiske lidelser? Hvordan kan man tale og skrive om det at have et psykisk sammenbrud? Skal man sige “psykisk syg”, og skal man betegne psykiske lidelser som sygdom? Hvordan er det at få en diagnose – på godt og ondt? Og hvad med det psykiatriske sprog, som det bruges i journalrapporter? Hvordan opleves det at læse om sig selv med disse betegnelser? 
Dette er temaer som denne episodes Klog på Sprog behandler på en nuanceret, humoristisk, men først og fremmest respektfuld måde uden at pege fingere af hverken psykiatri, behandlere eller dem, der modtager behandling. Gæsterne er to forfattere og en sprogforsker

Where should we begin? (engelsk). Fokus på parforholdet og mulighed for at være flue på væggen i Esther Perels parterapi.

Jeg er også pårørende Sophie Espe er pårørende til en mor med paranoid skizofreni, og taler i denne serie med andre pårørende og fagfolk. Hun deler af sine egne erfaringer og søger gode råd fra andre.

Kirkegaard på egen krop 47-årige Thomas står lidt fast på nogle områder i sit liv og forøger som et eksperiment at konsultere Søren Kirkegaard i en slags biblioterapi via Kirkegaard ekspert Christian Hjortkjær. Resultatet bliver nogle gode samtaler omkring de store emner som døden, kærlighed, tvivl og mod.

Gi litt mere faen (norsk) Komiker Tommy Steine og forfatter og terapeut Geir Wigtil taler om psykisk lidelse og velvære på en underholdende, sober og grundig måde. De tager udgangspunkt i Wigtils bog med samme titel, der har en metakognitiv tilgang til forståelse og behandling af psykiske lidelser.

Brinkmanns Briks Sven Brinkmann lægger samfundtendenser og psykologiske temaer på briksen, gennem samtaler med fagpersoner fra forskellige akademiske retninger)

Psykodrama (norsk) To skuespillere og venner “ventilerer” deres tvangstanker, OCD, vredesproblem, helbredsangst og flyskræk og forsøger på bedste vis at støtte og hjælpe hinanden. Fantastisk blanding mellem humor og alvor, og man nyder at være i selskab med de to gode venner, der kan kunsten at fortælle historier og samtidigt har noget vigtigt på hjertet.

Diagnosen Varm, underholdende og indsigtsfuld beskrivelse af, hvordan det er at have forskellige psykiske diagnose. Værterne har selv ADHD og fortæller om styrker og udfordringer ved dette. Jeg elsker deres måder at få frem de positive siderne (fx “folk med ADHD har superkræfter”) uden at lægge skjul på de svære …

Er du sindsyg? Forfatter Karen Fastrup beskriver hendes oplevelse af psykiatrien og at leve med borderline diagnose

Tech, håp & kjærlighet (norsk) Især episode om intensiv behandling for OCD; interview med folkene bag Bergen4D modellen

The trauma therapist (engelsk) Fokus på traume terapi eller trauma-informed-care og interviewer eksperter indenfor området. Jeg kan bl.a. anbefale episoderne med Pat Ogden, Gabor Maté og Bessel van der Kolk.  

Far, der er noget vi skal tale om Journalist, tv- og radiovert Thomas Skov taler med en række fædre omkring deres forhold til deres fædre i forbindelse med, at hans egen far ligger i koma efter en hjerneblødning. Det bliver til nogle fine samtaler omkring relationen mellem far og børn, og hvordan man plejer og bevarer den gode relation i voksenlivet.

Dan Rachlin og ludomanien DJ, Tv- og radiovært Dan Rachlin undersøger sin egen og andres spilleafhængighed og interviewer eksperter og professionelle spillere. Hvor går grænsen mellem spil som hobby og usund afhængighed?

Bliver jeg skør? Frygten for selv at få psykiske vanskeligheder, når man vokser op med en mor med bipolar lidelse. Hvor meget betydning har genetik og opvækstmiljø?

Hos Peder (norsk) Kom med indenfor i terapilokalet og følg nogle terapiforløb

Mad in America (engelsk) (et kritisk blik på psykiatrien og psykiatrisk forskning, og med fokus på udvikling af denne)

Noia (norsk) En podcast om angst og angsthåndtering, gennem personlige historier og interviews med fagpersoner

Negotiators En podcast om kommunikation, samtaleteknik og forhandling

Pia og psyken (norsk) Psykologiske emner bliver foldet ud gennem personlige historier og samtaler med fagpersonerne KariAnne Vrabel og Finn Skårderud

So.Me.Mor.Far Podcast omkring børn og unge og deres brug af sociale medier produceret af red barnet

The OCD stories (engelsk) Undersøger måder, hvorpå man kan forstå og håndtere OCD gennem interviews med førende eksperter på området.

Selvmordstanker med Mikkel Frey Damgaard Journalist Mikkel Frey Damgaard mistede sin far til selvmord da han var 8 år, og har efterfølgende været bekymret for, at farens skæbne skulle blive hans. Han undersøger sin egen historie og interviewer eksperter indenfor feltet.

Hjernekassen på P1 Psykologiske og psykiatriske temaer med hjernen og hjerneforskning som omdrejningspunkt

Psychologists off the clock (engelsk) Fire kliniske psykologer diskuterer emner relateret til det gode liv og psykisk helbred. Fokus på forskning og kliniske erfaringer

24 spørgsmål til professoren Videnskabsjournalist på weekend avisen, Lone Frank, interviewer forskere indenfor en række felter

All in the mind (engelsk) Udforsker psykologiske emner og interviewer eksperter indenfor psykologi og psykiatri

Shrink Rap Radio (engelsk) Professor David Van Nuys beskriver selv sit show med følgende: “all the psychology you need to know and just enough to make you dangerous” :-)

Tynd og glad? En samtale over 8 programmer mellem vært, Alberte Clement Meldal, og filmskaber, Anna Emma Haudal, omkring kropsideal og jagten på den perfekte/tynde krop. Denne jagt kommer som regel til at stå i vejen for både “lykken”og den fysiske sundhed. Eksperter og kulturpersonligheder trækkes også ind undervejs.

SinnSyn (norsk) Formidling af psykologisk viden på praktisk anvendelig måde

Detox din hjerne “podcasten, der udrenser dit sind for usunde usandheder om sundhed”

Brainstorm Videnskab.dk interviewer danske forskere. Hjerneforskning formidlet i øjenhøjde

Adventures in behaviour change – little challenges (engelsk)

Podcasts med fokus på mindfulness og spiritualitet

On being with Krista Tippett (fx 29.12.2019 med førende traumeforsker Bessel van der Kolk)

Sounds true: insights at the edge (engelsk)

Secular buddhism (engelsk) Diskuterer buddhistisk filosofi og psykologi med fokus på ikke-religiøs spiritualitet tilpasset den vestlige verden

Podcasts (mest) for psykologer og fagpersoner

Very Bad Therapy Underholdende, sjov og lærerig serie omkring fejl begået i terapi … og heldigvis også hvordan man kan gøre det bedre

Act in context Podcast om de forskellige metoder og teknikker samt den teoretiske baggrund for Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Interviews med de fleste af teoriens grundlæggere, forskere og mest kendte ansigter.

Selling the coach – om markedsføring for terapeuter

Functionally speaking Podcast om ACT med fokus på forskning og klinisk praksis

Research matters (engelsk) Vært Jason Louma interviewer førende forskere indenfor psykologi og psykoterapi, især kontekstuelle tilgange såsom ACT

KBT-podden (svensk) Podcast om kognitiv terapi og dens udvikling, herunder metakognitiv terapi, ACT, schematerapi.

Andre gode links og ressourcer

Avisen Information’s anbefaling af “podcasts om psykisk sygdom og mentalt helbred”

God lytning!