Tag Archives: konspiration

Hvordan kan vi undgå at skubbe mennesker længere ned i kaninhullerne?

Af Jens Einar Jansen, autoriseret psykolog, Ph.d., specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterapi. 

For de fleste er det underholdende tidsfordriv, men konspirationsteorier kan få store personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Det ser vi i den seneste debat omkring Mads Geertsen og hans karakter Onkel Reje.

Photo by Edward Howell on Unsplash

Et stigende antal mennesker fordyber sig i konspirationsteorier. Mange møder dette med smil og hovedrysten, andre kaster sig over tastaturet og i ophedede debatter. Men vi skal passe på med at grave for dybe grøfter.

I mit virke som psykolog møder jeg mennesker, som er blevet isoleret fra venner og bekendte på grund af konspirationsteorier, og mennesker, der bliver udsat for stalking og hetz i forbindelse med deres offentlige virke.

Jeg møder også pårørende, der føler de har mistet familiemedlemmer til konspirationsteorier.

Det seneste eksempel er den hetz Mads Geertsen har været udsat for, hvor han bliver beskyldt for satanisme og pædofili, hvilket har resulteret i en sygemelding. Vi ved ikke omfanget, men Morten Skov, chef i DR’s Børne- og Ungdomsafdeling beskriver det som »grove trusler, chikane og koordineret hetz«.

Dette har fået mange til tasterne. Kritik og uenighed er vigtigt i et demokrati, men hvorfor bliver så mange fanget af konspirationstænkning, der på mange måder afsporer debatten?

Der er en række psykologiske forklaringer.

Forståelse og mening

Konspirationsteorier er først og fremmest et ønske om at forstå og skabe mening i en kompliceret verden. Dybest set handler det om at søge information og viden.

Ofte ser man en opblomstring i krisetider, som ved covid-19, hvor vi blev ramt af usikkerhed og kontroltab. Forklaring og tildeling af skyld modvirker magtesløsheden.

Vores medfødte evne til at se mønstre

Kognitionspsykologien, der beskæftiger sig med den måde, vi tænker og tilegner os viden på, peger på vores automatiske evne til at se mønstre og sammenhænge.

Dette fremmer en hurtig og effektiv tænkning, men indebærer også kognitive forvrængninger eller bias.

Vi ser ofte sammenhænge, hvor der ikke er nogle. Kritisk tænkning er mere ”langsom” og indebærer faktatjek, vurdering af argumenter for/imod og stillingtagen til kildernes motiver, baggrund og uddannelse.

Man behøver bestemt ikke have af en psykisk lidelse for at være tilhænger af konspirationsteorier, men forskning peger på en overrepræsentation af ensomhed, marginalisering og manglende tilhørighed.

psykolog jens einar jansen

Fællesskab og identitet

Fra socialpsykologien ved vi, at mennesker fremfor alt søger fællesskab. Ens identitet og selvværd er en spejling af den gruppe, man tilhører, ofte som en kontrast til ”de andre”.

Mange finder fællesskab og identitet i grupper, hvor konspirationsteorier diskuteres og deles, og man ser derfor de samme tilslutter sig skiftende konspirationsteorier.

Omdrejningspunktet er ofte blot, at viden er modsat mainstream opfattelse, eller det, der kommer fra myndighederne.  

Ønsket om at være unik og speciel

Relateret til dette, er vores behov for at føle os unikke, specielle eller ”noget særligt”. Man kan blive forført af tanken om, at man har fundet de ”rigtige svar”, som majoriteten og de naive ikke kan se.

Det kan give en følelse af overlegenhed, hvilket kan bunde i en følelse af det modsatte i andre dele af livet. Man kan føle sig som den, der kæmper i retfærdighedens navn, og man får anerkendelse fra ens internetfællesskab.  

Fornuftigt i et evolutionsteoretisk perspektiv

Mennesker har gennem hele historien og på tværs af kulturer været optaget af konspirationsteorier.

I et evolutionspsykologisk perspektiv, kan man sige, at det har sikret sammenhold (fordomme mod og frygt for fælles fjende) og overlevelse (evne til at opdage og håndtere trusler).

På en måde har vi alle kimen til konspirationstænkning, og mange tænker better safe than sorry.

Opmærksomhed og clicks

Spredning af yderliggående og farverige standpunkter kan derudover være forbundet med stor opmærksomhed, clicks og i sidste ende økonomiske fordele.

Blandt andet i kraft af de sociale mediers algoritmer, der favoriserer og giver trafik til intense og polariserede debatter.

Psykiske sårbarhed

Man behøver bestemt ikke have af en psykisk lidelse for at være tilhænger af konspirationsteorier, men forskning peger på en overrepræsentation af ensomhed, marginalisering og manglende tilhørighed.

I klinikken ser jeg ofte den anden side af de mennesker, andre bliver forarget over. Nogle har svært ved at danne trygge, tætte og varige relationer.

De kæmper med problematisk vrede og mistænksomhed, hvilket ofte hænger sammen med en historie med traumer, marginalisering og grænseoverskridelser.

Konspirationsteorierne har ofte bund i personlige og reelle negative oplevelser, men kan udvikle sig uimodsagt i ekkokamre i nettets afkroge.

Måske skal vi have dette i baghovedet, når vi diskuterer og bliver forarget.

Ofte ender interessen for konspirationsteorierne med at stå i vejen for mere langsigtede mål og grundlæggende behov. Som ægte fællesskab, selvværd og omsorg.

Psykolog jens einar jansen

Når folk opsøger mig på denne baggrund, er det fordi de oplever, at konspirationsteorierne tager overhånd. Enten hos en selv eller hos ens nærtstående.

Mange får en kortvarig tilfredsstillelse af de reaktioner, de får på nettet. De får enerkendelse eller måske et “kick” af konflikterne og diskussionerne.

Men ofte ender interessen for konspirationsteorierne med at stå i vejen for mere langsigtede mål og grundlæggende behov. Som ægte fællesskab, selvværd og omsorg.

Mange oplever, at de ender med at blive mere vrede, mistænksomme og marginaliserede.

Paranoia eksisterer på et kontinuum

Forskning viser, at paranoide træk eksisterer på et kontinuum. Der er grader af mistænksomhed. I den ekstreme ende ligger forfølgelsesforestillinger, som er en vrangforestilling, hvor man har mistet greb om virkeligheden og har en psykose.

Der kan også være tale om elementer af personlighedsforstyrrelse.

I den anden ende af dette kontinuum ligger almindelig, let mistænksomhed, og manglende tro på andres gode hensigter, som de fleste kan genkende fra tid til anden. Man ved meget lidt om, hvordan ens debatmodstander på nettet har det, men mange har det svært i livet.  

I sagen om Mads Geertsen ser man en ophedet debat, hvor konspirationsteoretikerne bliver svinet til på de sociale medier.

Men måske vi skal passe på med at gå så hårdt ud mod disse mennesker, men hellere opfordre til en sober tone. Vi skal selvfølgelig modvirke ”fake news” og inspirere til kritisk tænkning.

Og vi har heldigvis lovgivning, der tager sig af grænseoverskridelser og injurier. Ingen skal trues og chikaneres på nettet, så de føler sig utrygge.

Men en større forståelse for de psykologiske faktorer i konspirationstænkning kan forhåbentlig medvirke til større omsorg og bedre debattone, og i sidste ende en mindre polarisering i samfundet.

Kontakt mig gerne for undervisning eller terapi relateret til ovenstående på jens.einar@gmail.com

Når konspirationsteorier tager overhånd

Af Jens Einar Jansen, autoriseret psykolog, Ph.d., specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterapi. 

Som regel er konspirationsteorier harmløs underholdning, men i nogle tilfælde kan det få store personlige og samfundmæssige konsekvenser.

Photo by Markus Winkler on Unsplash

Et stigende antal mennesker bliver opslugt af konspirationsteorier. Nogle af de mest populære temaer for tiden er QAnon, Covid-19 og befolkningsudskiftning. For de fleste er det harmløs underholdning, men konspirationsteorier kan have store omkostninger for en selv og ens omgivelser.

Denne artikel forklarer den psykologiske baggrund for, hvorfor man bliver tiltrukket af konspirationstanker, hvordan man kan undgå selv at blive snydt, hvilke konsekvenser konspirationsteorier kan få og hvad man kan gøre, når nærtstående bliver fanget i ”kaninhullet”. 

Kaninhullet er en ofte brugt metafor for fordybelsen i konspirationsteorier og kommer fra Lewis Carrolls bog Alice i eventyrland. Det refererer til den gradvise fordybelse i den parallelle fantasiverden, som Alice bliver ført ind i, da hun følger den talende kanin ned i dens hul.

Når man dykker ned i internettets mange kaninhul, oplever man at blive opslugt og underholdt, man mister tidsfornemmelsen og man kan have svært ved at slippe ud igen.   

Hvad er konspirationsteorier?

Konspirationsteorier er forklaringer på hændelser og situationer som forårsaget af magtfulde mennesker, der manipulerer med ting i det skjulte. Konspirationsteorier afviser etablerede og alment anerkendte forklaringer eller narrativer.

Øgende forekomst af konspirationsteorier

De senere år har man set en stigning i antallet af mennesker, der bliver opslugt af konspirationsteorier. Undersøgelser viser, at halvdelen af den amerikanske befolkning tror på mindst en konspirationsteori.

Dette kan hænge sammen med, at der i dag er grænseløs tilgang til information og beskrivelser via internettet og de sociale medier, samt at det kan være svært at vurdere forfatternes baggrund, agenda og legitimitet.

Man kan også ufrivilligt komme til at dele konspirationsteorier uden at være klar over det. Jeg vil komme ind på, hvordan man kan spotte dem længere nede i teksten. 

Konspirationsteorier kan få store konsekvenser

I de fleste tilfælde er det harmløst og begrænser sig til livlige internetdiskussioner. Konspirationsteorier er som regel et forsøg på at forklare verden omkring os.

For mange er konspirationsteorier derfor blot spændende og underholdende, og mange har noget komisk over sig. Som fx antagelsen om, at jorden er flad, eller at månelandingen var falsk.

Men som psykolog møder jeg mennesker, der har så svært ved at slippe disse teorier, at de bruger for meget tid på dem, eller at de ødelægger vigtige relationer. Jeg møder også mennesker, der bliver nødt til at afbryde kontakten til deres familie eller venner, fordi de ikke længere kan holde deres konspirationsteorier ud.

Forskning peger på, at en indledende uskyldig nysgerrighed kan medføre, at man bliver fanget i kaninhullet og ender med alvorlige konsekvenser i form af social isolation.

Men nogle konspirationsteorier kan også få negative konsekvenser og medføre splittelse mellem mennesker og befolkningsgrupper eller manglende tillid til offentlige institutioner.

Fx udgjorde antagelsen om, at vaccinerne var en del af et komplot, en stor udfordring for sundhedsmyndighederne under pandemien. Og antagelsen om, at klimaforandringerne blot er et fupnummer, kan ligeledes sætte hele planeten i fare.    

I alvorlige tilfælde kan konspirationsteorier bruges til at dæmonisere og nedgøre befolkningsgrupper eller minoriteter og legitimere eller motivere til vold. Eksempler kan være angreb på LGTQ+ medlemmer, masseskyderiet på Utøya eller angreb på moskeen i Christchurch.  

Hvad er den psykologisk baggrund for konspirationsteorier?

Man kan blive fanget af konspirationsteorier af mange grunde, og forskning peger især på følgende fire psykologiske behov eller årsagsforklaringer:

(1) Behov for forklaring og mening

Som mennesker har vi behov for mening og forklaring på, hvordan ting hænger sammen.  Tilfældigheder kan være svære at forholde sig til. Forklaring giver en følelse af tryghed og sikkerhed.

Når man bliver ramt af overraskende og ubehagelige hændelser som Covid-19 pandemien eller 9/11 angrebet, bliver man ramt af utryghed og usikkerhed. Man har brug for en forklaring for at slippe af med følelsen af magtesløshed.

Mange søger en forklaring og bliver dermed trukket ind i konspirationsteorierne. Især hvis man ikke er vandt til at vurdere kildernes ophav.  

(2) Vores medfødte evne til at se mønster og sammenhænge

Vores automatiske tendens til at se mønstre i ting, fører ofte til kognitive forvrængninger. Vi ser sammenhæng mellem hændelser, hvor der ikke er nogle.

Hjernen arbejder hurtigt. Den er udviklet for at fange sandsynlighed, ikke fakta eller nøjagtighed. Derfor vil konspirationsteorier og “fake news” altid have et modtageligt publikum.

Vi konfronteres i dag med overdrevne mængder information. Faktatjek kræver mere kognitivt arbejde, hvilket på en måde er det modsatte af, hvordan hjernen er udviklet til at reagere.

(3) En følelse af tilhørighed

Som mennesker søger vi altid at være del af et fællesskab, der giver tryghed og identitet. Mange savner tilhørighed til en gruppe som deler ens ideer og værdier.

Det er omfattende beskrevet i socialpsykologien, hvordan vi hurtigt kommer til at tænke i ind- og ud-grupper, selv om det næsten er tilfældigt, hvordan man havnet i den ene eller anden gruppe.

Ens identitet og selvværd er i stor grad er en “spejling” af den gruppe, man tilhører. Man har derfor brug for at tænke godt om den gruppe man tilhører og negativt om “de andre”.

Mange, der identificerer sig med en gruppe, der deler konspirationstanker, kan have en tendens til både at overvurdere betydningen af denne gruppe samtidigt med, at de tænker gruppen er undervurderet af alle andre eller samfundet. 

(4) Ønsket om at føle sig unik eller speciel

Som mennesker har vi også stort behov for at være “noget særligt” og unikke individer. Dette behov knytter sociologerne især til det senmoderne mennesket.

Man kan blive forført af tanken om, at man selv har fundet de rigtige svar eller tilgang til information om sandheden, som andre ikke har tilgang til.

Konspirationsteorierne kan tilbyde denne alternative sandhed, der bryder med det, der er “mainstream”. Det kan give en følelse af, at man er overlegen de andre.

Ikke sjældent ser man, at behovet for at være speciel hænger sammen med bekymring om ikke at være god nok i andre sammenhænge.

Den evolutionsmæssige forklaring på konspirationstænkning

Man kan se eksempler på konspirationsteorier gennem hele historien og på tværs af kulturer. I et evolutionsteoretisk perspektiv, kan man forstå det som en måde at sikre sammenhold ved at styrke fordomme mod og frygt for fjendegrupper.

Historisk set har dette været andre etniske grupper og religiøse minoriteter. Her er også et direkte link til, hvordan konspirationsteorier idag kan have politiske motiver i et forsøg på at nedgøre politiske fjender.

Gennem evolution har vores forfædres overlevelse også været afhængig af evnen til at opdage og håndtere trusler. Det har været vigtigt at kunne forestille sig, at andre kunne danne koalitioner og konspirere imod en. Denne evne gjorde, at de kunne være forberedt og forsvare sin klan.

For vores forfædre var det bedre at være lidt for mistænksom, end lidt for naiv og godtroende. Better safe than sorry! Lidt paranoia, hvor man scanner omgivelserne og forventer det værste af andre, var nok også med til at sikre overlevelsen.  

Konspirationsteorier, personlighed og psykiske lidelser

De fleste mennesker kan blive fanget af konspirationsteorier, men der synes at være højere forekomst hos mennesker, der kæmper med ensomhed, manglende tilhørighed eller psykiske lidelser.

I klinikken og forskningslitteraturen ser jeg en række psykiske lidelser, der kan være medvirkende til, at konspirationsteorier kommer til at fylde for meget.

Der ses fx en sammenhæng mellem konspirationsteorier og lav tolerance for usikkerhed, hvilket ofte er forbundet med forskellige angstlidelser, herunder generaliseret angst. Når man bliver konfronteret med noget, man oplever som en trussel, bruger man meget tid på at finde forklaringer, analysere, gruble og ikke mindst forberede sig. Men dette giver som regel bagslag, hvor man ender med at blive mere bekymret og angst.

Man kan også se en sammenhæng mellem tendens til konspirationstænkning ved lidelser som skizotypi og skizofreni. Disse lidelser er præget af isolationstendens, mistænksomhed, overtænkning, tendens til magisk tænkning og nærpsykotisk eller deciderede psykotisk tænkning.

Man har ofte svært ved sociale situationer og udfordringer med at danne tætte relationer. Ofte kompenseres der med at have et rigt indre liv, hvor fantasier og konspirationsteorier kan udvikle sig uimodsagt.   

Forskning peger også på, at en række personlighedsforstyrrelser er hyppigere repræsenteret blandt konspirationsteoretikerne, herunder den narcissistiske og den paranoide personlighedsforstyrrelse.

Den narcissistiske personlighedsforstyrrelse kendetegnes ved et stort behov for beundring og en følelse af, at man er særlig betydningsfuld og dygtig. Den paranoide personlighedsforstyrrelse kendetegnes ved en generel mistillid til andre mennesker, hypersensitivitet overfor krænkelser og en konstant væren på vagt overfor, hvad andre kan finde på at gøre imod en.

Men forskning viser også, at paranoide træk eksisterer på et kontinuum. I den ekstreme ende ligger forfølgelsesforestillinger, som er en vrangforestilling, hvor man har mistet greb om virkeligheden og har en psykose. I den anden ende af dette kontinuum ligger almindelig, let mistænksomhed, som de fleste kan genkende fra tid til anden.   

Er man paranoid eller psykisk syg, hvis man bliver optaget af konspirationsteorier?

Det korte svar er nej.

Der er som sagt et overlap og en relation mellem paranoia og konspirationsteorier, men der er også forskelle. For eksempel er paranoia karakteriseret ved idiosynkratiske og selvfokuserede antagelser (det handler om mig), mens konspirationstanker oftere deles med en gruppe (indgruppen) og indebærer frygt for kollektiv skade (påført af udgruppen).

Konspirationsteorier tilbyder også (kortsigtede) sociale fordele i form af identitet og tilhørsforhold. Konspirationsteorier er også oftere relateret til socio-politiske forhold (fx manglende tiltro til regering, myndigheder), mens paranoia er mere relateret til en selv (fx andre er personligt ude efter en).  

Man kan derfor ikke sige, at mennesker med hang til konspirationsteorier er psykotiske, paranoide eller har en psykisk lidelse. Der ligger ofte en række personlige, samfundsmæssige og politiske faktorer bagved konspirationsteorierne, udover den statistisk højere forekomst af paranoide træk.   

Risikofaktorer for at blive fanget i kaninhullet

Forskning peger også på en række risikofaktorer, der er relateret til tendensen til at blive fanget af konspirationsteorierne:

På et socialt niveau: er der større forekomst af negative livsomstændigheder som fattigdom, udsættelse for overgreb, social isolation og viktimisering (udsat for vold eller anden offergørelse)

På et psykologisk niveau: er der sammenhæng med oplevelse af lav social status, manglende følelse af kontrol, ensomhed, manglende glæde, angst, depression, social undgåelse, suicidalitet og nærpsykotiske oplevelser (anomalous experiences).  

For mange er det en kortsigtet strategi

Der kan med andre ord være en række psykologiske behov eller personlige udfordringer hos mennesker, der fordyber sig i og deler konspirationsteorier.

Problemet er ofte, at konspirationsteorierne bliver en strategi, der giver kortsigtet belønning.

Men de står ofte i vejen for tilfredsstillelsen af mere langsigtede mål eller grundlæggende behov, som fællesskab og tilhørighed (familie, venner), selvværd og identitet, anerkendelse eller omsorg.

Der kan værre mange grunde til, at man vælger denne type strategier, hvilket kan hænge sammen med en historie med traumer eller grænseoverskridelser. Dette har jeg bl.a. skrevet om her.

Hvordan kan man vurdere, om det er fakta eller konspirationsteorier?

Der kan desværre være gode grunde til, at man skal være på vagt overfor myndigheder, institutioner og mennesker med magt. Det er derfor vi har brug for en kritisk presse og dygtige journalister.

Der er mange eksempler på virkelige konspirationer og skjulte agendaer. Watergate skandalen er bare et af de store eksempler i historien. Så hvordan kan man skille disse? Hvad skal man være på udkig efter, når man læser en tekst?

Forskning peger på følgende typiske karakteristikker ved konspirations teorier:

(1) Tilsidesættelse af mainstream viden

Traditionelle og officielle informationskanaler og kilder (aviser, forskere etc.) udelukkes og anklages for at være falske eller del af konspirationen.

(2) Modstridende ideer

Der er ofte mangelfuld systematik i argumentationerne, og de er præget af modstridende teorier.

(3) En fundamental følelse af, at noget må være galt

De er præget af mistænksomhed. Ingenting er som det lader til at være. 

(4) Antagelse om dårlige intentioner

De mennesker, der vurderes at så bag, har altid dårlige hensigter. Deres motivation er aldrig godartet. Mennesker omtales og beskrives ofte sort-hvide, som enten gode eller onde.

(5) En oplevelse af at være offer

Forfatteren beskriver sig som offer. Og samtidigt en helt for at afsløre konspirationen. 

(6) Immunitet overfor modbeviser

Man vælger de bevis, der passer med ens teori og undlader at forholde sig til beviser for det modsatte. Der er ingen “på den ene side … på den anden side … ” i fremstillingen. Man kan også dreje modbeviser, så de passer til konspirationsteorien.

Indenfor forskning kaldes dette cherry-picking.

(7) Sammensætning af tilfældigheder

Tilfældige begivenheder bliver genfortolket i lys af konspirationsteorien.

Hvad kan man selv gøre?

Der er en række ting, man selv kan gøre for ikke at falde i kaninhullet, og for ikke ubevidst at komme til at sprede konspirationsteorier via sociale medier. Eksperter peger på følgende:

(1) Vær kildekritisk

Har du hørt om forfatteren før? Er de tillidsfulde? Er de tilknyttet en organisation med godt omdømme? Hvor fik de informationen fra? Ligger der forskning bag? Hvad får forfatteren ud af at fortælle mig dette?

(2) Undersøg flere kilder

Deler andre nyhedskanaler samme information? Er der andre, der har tilbagevist historien?

(3) Tag stilling til de fotos, der bliver brugt i en artikel eller opslag

Er billederne gamle, manipulerede eller brugt udenfor sin kontekst? Se om billederne dukker op andre steder?

(4) Tænk før du deler

Er historien for god/dårlig til at være sand? Er tonen objektiv og faktuel eller sensationspræget? Sætter det stærke følelser i gang? Hænger overskift og historie sammen?

Hvordan hjælpe en person, der er opslugt af konspirationsteorier?

Det kan være svært at få en person ud af kaninhullet igen, når de først er fanget af en konspirationsteori. Men her er nogle gode råd og forslag:

Husk, at de ikke ønsker at ”blive reddet”

De tror måske fuldt og fast på det. Det at opgive denne overbevisning vil medføre en ændret identitet, tilhørighed og i nogle tilfælde en ”mission i livet”. Forsøg derfor ikke at overbevise dem om, at de tager fejl. Undgå at afvise, tale ned til eller være fordomsfuld.

Dette skaber bare mere følelsesmæssig distance mellem jer. Forsøg at være så åben som mulig.

Tænk på de bagvedliggende behov

Husk, det er først og fremmest et forsøg på at forstå verden. Forsøg dernæst at tænke på de psykologiske motiver, som er beskrevet ovenfor. Det kan være nemmere at få empati med og hjælpe, når man forstår de bagvedliggende psykologiske behov. 

Er personen ensom, nervøs eller usikker på sig selv? Har personen er historie med at blive dårligt behandlet? Er personen marginaliseret? Kan der ligge en psykisk lidelse bag?

Fokuser på det, I har tilfælles

Skift fokus, skift samtaleemne, være enig om at være uenig. Snak om ting, I begge kan være enig om og går op i. Ofte kan man ikke mærke noget på relationen, så længe man holder sig væk fra særlige emner. 

Sæt passende grænser

Fortæl, at du ikke ønsker at tale om dette emne, at personen ikke skal tale om det foran dine børn, til familiesammenkomst osv. Det er også ok at tage pauser fra personen. Undgå så vidt som muligt at afskrive personen.

Forsøg at beholde omsorg, medfølelse og empati.  Isolation medfører ofte, at man kommer længere ned i kaninhullet.

Opmuntre personen til kritisk tænkning

Forsøg med oprigtige og åbne spørgsmål, udvis nysgerrighed. Vis, at du gerne vil forstå, hvorfor de tænker som de gør. Opmuntre til at læse forskellige kilder og undersøge forskellige synspunkter.

Opmuntre personen til at reducere tiden de bruger på konspirationsteorierne

Hjælp dem til at tage pauser, tænke på andre ting, flytte fokus og inspirer til andre interesser.

Hold fokus på selvomsorg

Det er vigtigt at passe på sig selv, hvis man er meget tæt på en person, der er opslugt af konspirationsteorier. Fx ens kæreste, gode ven, mor, far eller søskende.

Søg hjælp

Opsøg en psykolog eller professionel behandler, hvis du har svært ved at finde passende grænser eller ikke ved, hvad du skal stille op med eller håndtere din nærtståendes opslugthed af konspirationstanker.

Det er også vigtigt at finde hjælp, hvis baggrunden for konspirationsteorierne er en ubehandlet psykisk lidelse.

Du er velkommen til at kontakte mig på jens.einar@gmail eller 29800563 for terapi, foredrag eller sparring.

Udvalgte referencer

Andrade, G. (2020). The role of psychiatrists in addressing COVID-19 conspiracy theories. Asian Journal of Psychiatry53, 102404.

Bebbington, P. E., McBride, O., Steel, C., Kuipers, E., Radovanoviĉ, M., Brugha, T., … & Freeman, D. (2013). The structure of paranoia in the general population. The British Journal of Psychiatry202(6), 419-427.

Farias, J., & Pilati, R. (2021). COVID-19 as an undesirable political issue: Conspiracy beliefs and intolerance of uncertainty predict adhesion to prevention measures. Current Psychology, 1-11.

Friedman, R. A. (2021). Why humans are vulnerable to conspiracy theories. Psychiatric Services72(1), 3-4.

Furnham, A., & Grover, S. (2021). Do you have to be mad to believe in conspiracy theories? Personality disorders and conspiracy theories. International Journal of Social Psychiatry, 00207640211031614.

Greenburgh, A., & Raihani, N. J. (2022). Paranoia and conspiracy thinking. Current Opinion in Psychology, 101362.

Hart, J., & Graether, M. (2018). Something’s going on here: Psychological predictors of belief in conspiracy theories. Journal of Individual Differences39(4), 229.

Lewandowsky, S., & Cook, J. (2020). The conspiracy theory handbook. John Cook, Center for Climate Change Communication, George Mason University.

Moulding, R., Nix-Carnell, S., Schnabel, A., Nedeljkovic, M., Burnside, E. E., Lentini, A. F., & Mehzabin, N. (2016). Better the devil you know than a world you don’t? Intolerance of uncertainty and worldview explanations for belief in conspiracy theories. Personality and individual differences98, 345-354.

Oliver, J. E., & Wood, T. J. (2014). Conspiracy theories and the paranoid style (s) of mass opinion. American journal of political science58(4), 952-966.

Sutton, R. M., & Douglas, K. M. (2022). Rabbit Hole Syndrome: Inadvertent, accelerating, and entrenched commitment to conspiracy beliefs. Current Opinion in Psychology, 101462.

Swami, V., Weis, L., Lay, A., Barron, D., & Furnham, A. (2016). Associations between belief in conspiracy theories and the maladaptive personality traits of the personality inventory for DSM-5. Psychiatry Research236, 86-90.