Følelsesregulering

Når man taler om følelsesregulering i psykologien, taler man om evnen til at kunne moderere eller håndtere følelser. Følelsesregulering indbefatter en række coping mekanismer, herunder konfrontering, distancering, undgåelse, selv-kontrol, social støtte, revurdering og problemløsning (Barlow og kolleger, 2011; Folkman & Lazarus, 1998).

Disse coping strategier kan være hjælpsomme (funktionelle) eller uhjælpsomme (dysfunktionelle), afhængigt af, hvorvidt de hjælper én til at fungere i hverdagen og leve sit liv i henhold til dét, der er vigtigt for én. I psykoterapi arbejder vi med at fremme de hjælpsomme strategier og modificere eller begrænse de mindre hjælpsomme. For eksempel, kan brug af stoffer, alkoholmisbrug, isolation eller vredesudbrud være en måde at forsøge at regulere følelser på. Dette er imidlertid sjældent en langsigtet løsning forbundet med gode relationer og øget livskvalitet.

Følelseregulering handler først og fremmest om at forstå hvad følelser er, at kunne differentiere dem og sætte ord på dem samt kende sig selv nok til at vide hvad – eller hvilke situationer – der “udløser” ens følelser. Det handler ofte om forebyggelse af uhensigtsmæssige følelseudbrud, eller eksplosioner, der er ødelæggende for én selv og dem omkring sig.

Forstå dine følelser 

Inspireret af Leahy og kolleger (2011), forsøger jeg som regel at formidle følgende til klienter omkring følelser:

  • Følelser er en vigtig del af ens liv og af det at være menneske.
  • Følelser er midlertidige, dvs. de kommer og går. Dette gælder både negative, ubehagelige følelser, såvel som de positive.
  • Det er normalt at have en række forskellige følelser.
  • Svære eller belastende følelser  – såsom tristhed, vrede, frygt og skam – eller behagelige følelser – såsom lykke, glæde, omsorg, kærlighed og interesse – er alle normale følelser, og en del af livet.
  • Følelser kan være hjælpsomme: De kan gøre os opmærksomme på problemer og udfordringer i ens liv som vi har brug for at håndtere eller fokusere på. De er kroppens signaler om at noget er vigtigt eller at noget ikke er ok, og at der er behov for at handle.
  • Det er vigtigt at tænke over ens følelser, men måden vi tænker på kan både være hjælpsom eller uhjælpsom. For eksempel er det generelt mindre hjælpsomt at tænke en følelse er “ubærlig”, “for meget at håndtere”, eller at tænke “jeg holder det ikke ud”. Det er også mindre hjælpsomt at tænke man ikke burde have visse typer følelser – såsom vrede, skam eller jalousi.
  • Hvis man forsøger at stoppe eller undgå følelser, har det ofte en paradoksal effekt, og giver bagslag: Jo mere man forsøger ikke at være angst – for eksempel gøre alt man kan for at virke kontrolleret, for at andre ikke skal kunne se det, og for at virke “normal” – desto mere angst bliver man. Et billede eller metafor for følelser kan være hjælpsomt, såsom at se følelser som bølger, der kommer og går. Man kan i forlængelse af dette lære at “surfe på følelserne” – ride på toppen af bølgerne uden at blive fanget, opslugt eller trukket ned af dem.
  • Forståelse og accept af hele spektret af følelser, herunder når de kommer sammenblandet, kan være hjælpsomt.
  • Det er også muligt at forstærke oplevelsen af positive følelser ved i større grad at lægge mærke til, nyde (refereres som “savoring” i litteraturen), dem samt erindre positive minder og oplevelser.

af Jens Einar Jansen, Psykolog, Specialist i psykoterapi og klinisk psykologi, Ph.d.