Category Archives: psychotherapy

Hvordan kan man passe på sig selv og sine pårørende under coronakrisen?

Den massive nyhedsstrøm om coronaviruset er den perfekte grobund for udviklingen af angst, især hvis man er blandt de 400.000 i Danmark, der er sårbare for angstlidelser. Men de fleste af os skal håndtere en større grad af angst og usikkerhed, end vi plejer.

Fra den ene dag til den anden er vores hverdag vendt på hovedet, og mange er bekymret for både deres fysiske helbred og økonomiske sikkerhed. Andre er bekymret for sine nærmeste, især dem, der har venner eller familie i risikogruppen.

Læs hvordan man kan undgå, at den uundgåelige og naturlige bekymring bliver til opslidende angst i min artikel i Information.

Eller læs, hvordan man som pårørende kan støtte en nærstående, der kæmper med psykiske lidelser i min artikel på Alt om psykologi.

Mindfulness kan også hjælpe de mere alvorlige psykiske lidelser

Mindfulness er både en sikker og virksom behandling for mennesker med den psykotiske lidelse skizofreni, viser nyt dansk-australsk studie.

Mindfulness kan beskrives som bevidst, ikke-dømmende nærvær eller opmærksomhed (Kabat-Zinn, 1990). Det indebærer i denne sammenhæng at hjælpe deltagerne til at udvikle en anden relation til deres symptomer.

En relation præget af accept og medfølelse i stedet for enten at kæmpe i mod eller forsøge at undgå symptomerne eller modsat at blive helt opslugt eller ‘fanget’ af symptomerne.

Læs en beskrivelse af studiet her på videnskab.dk