Category Archives: forskning

Angstbehandling der virker!

Norske Gerd Kvale og Bjarne Hansen har haft stor succes de seneste år med udviklingen af et fire dages program til behandling af OCD. De har blandt andet vist, at 90% af patienterne opnår relevant og klinisk signifikante forandringer, hvoraf 70 % stadig er i recovery ved tre måneders opfølgning.

Kernen i programmet er fokuseret og individuelt tilrettelagt eksponering med konstant motivation for at læne sig ind i angsten i stedet for at flygte, undgå eller forsøge at nedregulere angsten. Dette sammenfalder med den tilgang, man arbejder med i ACT og metakognitiv terapi. Sammen med kolleger publicerede de for nyligt et ret opsigtsvækkende studie, hvor de behandlede 90 OCD patienter på 8 dage, og de blev sidste år vurderet af Time Magazine som to af de 50 mest vigtige personer inden for health care.

De har lige skrevet en fin lille bog, der opsummerer deres erfaringer i form af 101 gode råd og overvejelser, som de selv gerne ville haft, da de begyndte at arbejde med angst. Bogen kan læses, hvis man er behandlere, pårørende eller selv lider af angst. Læs min anmeldelse i psykologernes fagmagasin.

Undersøgelse viser høj grad af mistrivsel blandt unge, og at de undgår at tale om problemerne

Ny undersøgelse fra psykiatrifonden, viser at mange unge mistrives, men desværre holder vanskeligheder med tristhed og angst for sig selv.

28 procent af de unge deler sjældent eller aldrig nederlag og sorger med deres forældre, og 24 procent deler heller ikke med deres venner. 35 procent af de unge deler sjældent eller aldrig angstsymptomer med andre, fordi de synes, at det ikke er nødvendigt, fordi det er for privat, fordi de ikke vil bekymre eller belaste andre, eller fordi det føles pinligt eller unormalt ikke at have det godt


Læs hele artiklen her:

http://www.psykiatrifonden.dk/viden/gode-raad-og-temaer/ung-ensom-og-angst-jeg-skal-jo-bare-tage-mig-sammen


Hvad er metakognition og metakognitiv terapi?

Metakognition, eller metatænkning, kan oversættes til tænkning om tænkning. Når begrebet bruges i terapeutisk sammenhæng, handler det om at øve sig i at indtage et perspektiv, hvorfra man kan observerer sine tanker og følelser, som mentale fænomener. Det handler om, ikke at definere sige selv udfra vores tanker om os selv.

Det kan lyde lidt langhåret, men det er det ikke i praksis. Og flere såkaldte meta-analyser peger på god effekt af at indtage et sådan perspektiv:

Normann og kolleger (2014)

Normann og Morina (2018)

Hvis det lyder spændende, kan du læse mere om metakognition her

Konference om tidlig intervention i psykiatrien (IEPA) i Boston til Oktober

Stor konference om tidlige intervention og behandling i psykiatrien Boston 7-10 okt 2018

Jeg holder oplæg om nye terapeutiske tilgange for psykose: mindfulness, compassion og positive psykologiske interventioner.

(Jansen, JE, et al. “Promoting strength, resilience and self-compassion in persons with psychosis: A systematic review and meta-analysis of positive interventions”)