af Jens Einar Jansen, psykolog, ph.d, specialist i psykoterapi, specialpsykolog i psykiatri

Vi bliver i tiltagende grad konfronteret med den globale klimakrise i nyhederne, og mange er af naturlige grunde bekymret for klodens tilstand. Denne bekymring kan være positiv og inspirere til handling. Men for nogle bliver bekymringen så stor, at det går udover deres mentale helbred.

Klimaforandringer og vores psykiske helbred

Man ved fra forskning, at naturkatastrofer eller ekstreme vejrforhold relaterede til klimaforandringer som oversvømmelser, skovbrande eller orkaner øger forekomsten af depression, angst og PTSD.

Men psykologisk belastning som følge af klimaforandringer uafhængigt af specifikke klimahændelser, er mindre beskrevet og undersøgt.

De seneste år er der kommet større fokus på de psykologiske aspekter ved klimaforandring, både indenfor populære medier og forskning. Man kan læse om begreber som climate-anxiety, eco-anxiety, eco-grief eller eco-depression.

Man kan også læse om begrebet solastalgia, der refererer til den smertefulde oplevelse af at leve med ødelæggelse af ens nærmiljø. Begrebets ophavsmand, Glenn Albrecht, beskriver det som en form for hjemve mens man stadig er hjemme.   

Manglende tro på løsninger og magtesløshed

Mange, især unge mennesker, beskriver manglende tro på, at vi kan tage ansvar for den globale klimakrise. Undersøgelser viser, at 70% af alle unge er bekymret for klimaforandringerne, og at 40% ikke har tiltro til, at den ældre generation kan eller vil håndtere udfordringerne.

Undersøgelser har også vist, at forskere der arbejder med miljøvidenskab ofte oplever udbrændthed, angst, sorg og depression.

I en repræsentativ undersøgelse af befolkning på Grønland rapporterede 15% en stærk frygt for miljøforandringerne, 6% rapporterede håbløshed, 7% tristhed og skyld og 5% vrede.

For mange kan denne bekymring inspirere til handling, hvilket kloden har brug for, men for andre kan bekymringen få konsekvenser for deres trivsel og psykiske helbred.

Klimaangst: Når bekymringen for klimaet tager overhånd

Klimaangst kan defineres som angst for den globale klimakrise eller truslen om naturkatastrofer relateret til dette. Symptomer på klimaangst kan være panikanfald, søvnbesvær, mareridt, overdreven bekymring og kropslig uro.

Man kan opleve skyld og skam forbundet med ikke at gøre nok for klimaet. Man kan føle sig isoleret fra dem omkring sig, der ikke går lige meget op i klimaet som en selv.

Man kommer måske i konflikter med familie og venner, som man ikke mener tager nok ansvar eller lever op til samme krav, som en selv. Det kan medføre ensomhed, hvilket ydeligere øger ens sårbarhed for psykiske vanskeligheder. 

Klimaangst er ikke en etableret klinisk diagnose og der findes derfor ikke konkrete data på, hvor mange der lider af dette. Men der er tiltagende opmærksomhed på denne tilstand og de psykologiske reaktioner på det øgede fokus på klimaforandringer.

Men hvornår skal man se klimaangst som noget, man skal tage på alvor, og ikke blot et sundt engagement i klimaets velbefindende og noget, der ansporer til at kæmpe for klimaet?

Som med alle angstlidelser, betegner man det først som et problem, når angsten er så voldsom eller fylder så meget, at det går udover ens livskvalitet eller evne til at fungere i hverdagen. Det begynder at blive et problem, når man får svært ved at holde fast i job, studie, hobbies eller relationer.

Mange med klimaangst kan især få svært ved at fungere i perioder, hvor der er øget fokus i nyhederne på specifikke klimaforandringer. Fx når der lanceres nye studier eller rapporter, og når der er mange indslag om de fremtidige konsekvenser og trusselscenarier.  

Sorg over den tabte natur

Man er også begyndt at tale om klimasorg, hvor man oplever dyb tristhed over aktuelt eller forventet tab af vigtig natur. Det kan være dyrearter, sårbare økosystemer, lokalsamfund eller meningsfulde landskaber.

I litteraturen beskrives denne form for sorg især hos mennesker, der har et nært forhold til naturen, herunder folk der arbejder med jordbrug, skovbrugere, urbefolkning eller mennesker, der generelt færdes meget i naturen.

Man kan føle en sorg over, at bjerget, man er opvokset ved siden af, ikke længere er dækket af sne, eller at skoven er forsvundet. Tilstanden kan ligne almindelig depression med nedtrykthed, manglende energi, lyst og interesse samt en følelse af meningsløshed og pessimisme.

Man hører til og med mennesker beskrive, at de ikke vil føde børn, da de ikke tror verden bliver et godt sted at være i.   

Hvem bliver ramt af klimaangst?

Forskningslitteraturen peger især på, at unge mennesker er overrepræsenterede blandt dem, hvor bekymring for miljøet tager overhånd.

Klimaangst eller klimasorg kan også udgøre en del af eksisterende angst- eller psykiske lidelse, oftest generaliseret angst, OCD eller depression, som yderligere kan gøre dem sårbare.

Men for andre eksisterer det først og fremmest som en selvstændig stressende faktor i deres liv.

Hvordan kan man arbejde psykologisk med klimaangst?

For det første er det vigtigt at normalisere angst, som er en følelse alle mennesker kender til. Grundlæggende hjælper angsten os til at passe på os selv og dem omkring os. Følelser fortæller os hvad, der er vigtigt. Angst kan anspore til miljøbevidst handling og dermed beskytte miljøet.

Angst er kroppens naturlige trusselsystem, der er udviklet gennem evolution, og som forbereder kroppen på at håndtere fare. Det gør den gennem kamp/flugt systemet, der først og fremmest registreres som en kropslig aktivering: Hjertebanken, hurtig vejrtrækning, uro i mave, anspændthed.

Men når angsten bliver for stor, opleves det, som om vi mister kontrollen. I psykologisk angstbehandling arbejder man med at få kontrollen tilbage igen.

Overdreven bekymring øger angsten

Vi mennesker har evnen til at forestille og se for os ting, der kan ske i fremtiden, herunder forskellige katastrofescenarier. Kroppen reagerer på samme måde overfor reelle trusler som fantaserede trusler. Og jo mere man bekymrer sig, jo mere angst bliver man.

Man kommer hurtigt ind i negative tankespiraler og får gravet os selv ned i et mørkt hul, hvor det hele virker håbløst og farligt.

Det er vigtigt at tænke over klodens tilstand, og ingen tager skade af at bekymrer sig en gang i mellem. Men overdreven bekymring kan gøre os handlingslammet og ude af stand til at handle fornuftigt.

Ved alle former for angst er der en række mekanismer, der vedligeholder og forstærker angsten, såsom overdreven bekymringstendens, undgåelse af de ting, man frygter og selektiv opmærksomhed.

Der er ikke forsket i og udviklet konkrete metoder til at behandle og håndtere klimaangst, men man vil som regel tage udgangspunkt i ovenstående mekanismer.

Handling i stedet for bekymring

Ofte kan man tro, at bekymring hjælper en til at finde løsninger, håndtere problemerne eller eventuelt forberede sig og være klar, når katastrofen indtræffer.

Men bekymring er det modsatte af problemløsning. Bekymring er dybest set negativ repeterende tænkning. Man kører rundt i det samme negative tankeindhold, bliver mere og mere demoraliseret og i sidste ende handlingslammet.

Nogle beskriver, at de føler dårlig samvittighed, hvis de ikke bekymrer sig: ”Betyder det, at jeg er ligeglad med miljøet?”. Nej, det gør det ikke. Men man har brug for en vis grad af håb og optimisme for at kunne handle og agere for det, man brænder for.      

Hvad kan man selv gøre for at håndtere overdreven klimaangst?

Der er en række ting man kan gøre, hvis man kan mærke, at angst og bekymring fylder så meget, at det går udover ens trivsel og psykiske helbred.

Måske er du pårørende til en, hvor bekymringen om klimaet fylder for meget, og du har brug for nogle råd til, hvordan du kan støtte på bedst mulig måde.  

1. Kontakt med andre. Engager dig i relevante, miljøbevidste fælleskaber, hvor du får mulighed for meningsfuld handling sammen med andre, der også brænder for klimaet.

2. Begræns overdrevet media brug. Media sælger ofte mere, når de har negative og katastrofeagtige overskrifter. Det giver flere klik. Hvis man konstant konfronteres med katastrofenyheder og fylder hele ens bevidsthed med negative nyheder, kommer kroppen i konstant alarmberedskab.

3. Begræns bekymringerne. Bekymringer gør dig mere angst og medfører endnu flere bekymringer. Lidt bekymring kan give energi til handling, men alt for mange bekymringer gør dig ofte handlingslammet og demoraliseret. Man ved fra forskning, at overdreven bekymring er relateret til stress, depression og angst.  

4. Søg balanceret viden. Opsøg også positive, mere optimistiske perspektiver. Det er vigtigt med håb. Der er masser af gode initiativer, igangsat af mennesker, der brænder for miljøet. Der findes progressive politikere, og en række byer og lande forsøger at gøre en forskel. Opsøg netsteder, der leverer ”positive climate news”.

5. Husk pauser. Tag pause fra din interesse for klimaet en gang i mellem. Ingen har godt af at beskæftige sig med et emne hele tiden. Vær sammen med mennesker uden at tale om klima hele tiden. Det er her du henter ny energi og glæde, som du så kan tilføre dit arbejde med og forståelse av klimaet.

6. Opsøg professionel hjælp, hvis klimabekymringerne fylder så meget, at du er ved at udvikle en decideret angstlidelse eller depression. Det er hverken dig eller klimaet tjent med. Hvis du bliver så opslugt, at du ikke længere kan slappe af, sove godt, nyde hverdagen eller føle glæde, kan det være på tide at tage et skridt tilbage og genfinde balancen i dit liv.

Referencer

Albrecht, G (2005). Solastalgia: a new concept in human health and identity. PAN Partners

Clayton, S. (2018). Mental health risk and resilience among climate scientists. Nature Climate Change, 8(4), 260-261.

Comtesse, H., Ertl, V., Hengst, S., Rosner, R., & Smid, G. E. (2021). Ecological Grief as a Response to Environmental Change: A Mental Health Risk or Functional Response?. International Journal of Environmental Research and Public Health, 18(2), 734.

Cunsolo, A., Harper, S. L., Minor, K., Hayes, K., Williams, K. G., & Howard, C. (2020). Ecological grief and anxiety: the start of a healthy response to climate change?. The Lancet Planetary Health, 4(7), e261-e263.

Godsmark, C. N. (2020). Inspiring climate action without inducing climate despair. The Lancet Planetary Health, 4(5), e169-e170.

Ingle, H. E., & Mikulewicz, M. (2020). Mental health and climate change: tackling invisible injustice. The Lancet Planetary Health, 4(4), e128-e130.

Minor, K., Agneman, G., Davidsen, N., Kleemann, N., Markussen, U., Lassen, D. D., & Rosing, M. (2018). Greenlandic perspectives on climate change 2018–2019: results from a National Survey. Greenlandic Perspectives on Climate Change, 2019.

Stanley, S. K., Hogg, T. L., Leviston, Z., & Walker, I. (2021). From anger to action: Differential impacts of eco-anxiety, eco-depression, and eco-anger on climate action and wellbeing. The Journal of Climate Change and Health, 1, 100003.

Usher, K., Durkin, J., & Bhullar, N. (2019). Eco-anxiety: how thinking about climate change-related environmental decline is affecting our mental health. International journal of mental health nursing.

Wu, J., Snell, G., & Samji, H. (2020). Climate anxiety in young people: a call to action. The Lancet Planetary Health, 4(10), e435-e436.